Skattevæsenets klovnerier

Denne side vil berette om de utallige fejl som skatteuvæsenet begår overfor erhverv og borgere.
Ring, skriv eller mail til mig, så skal vi fyre op under uvæsenet.

Et af væsenets uforskammetheder er at knalde en administrativ bøde på 500 kr. ud til erhvervsdrivende, som glemmer inden den 10. i en måned at sende en optegnelse over lønmodtagerne.

Trods det at min forretning Marbæk Industri havde indberettet i tide for november 2006, så kom der alligevel en bøde og et girokort. Jeg gjorde til Skat, Frederikssund opmærksom på fejlen og bad om en undskyldning. Denne er ikke kommet.
Hvis jeg sender en fejlfaktura til en kunde, så undskylder jeg naturligvis. Men i uvæsenet er de bare dovne og dumme.

           Rapport om Kulhuse Entreprenørforretning
Ovennævnte firma ejes af den dynamiske Jens Erik Nielsen. Han startede sit firma i 2002. Han fortæller, at han havde ikke særlig mange penge til opstarten. Derfor levede han nøjsomt og havde kun små personlige udgifter.
I året 2003 blev han indkaldt til skattevæsenet i Jægerspris Kommune, der ikke ville acceptere en opgiven indtægt for 2002 på 35.000 kr. Man sagde at det kunne han ikke leve for. Jens Erik svarede dem, at han levede af kærlighed og hustruens indtægt. Skattevæsenet tog ikke denne forklaring til efterretning men pålignede ham samme indtægt som 2001 ca. 240.000 kr. og sendte skatteopkrævning på de ikke tjente penge 205.000 kr.
Jens Erik klagede til Landsskatteretten, og efter 9 måneder fik han medhold. Han fik refunderet sine advokatudgifter og det sammenholdt med løn til sagsbehandlerne udgjorde stor udgift for statskassen.
En uge efter at Jens Erik Nielsen havde vundet skattesagen fik han brev fra Jægerspris Skattevæsen, at de ville komme og udpante ham. Han sendte en kopi af Landsskatterettens dom til væsenet.
Udpantningsforretningen blev aflyst, men Jens Erik fik aldrig en undskyldning.

                          Rapport om en landmands oplevelser
 I året 2004 Blev en landmand, som jeg kender, overfaldet af skattevæsenet i sin hjemkommune. Navn på sig og kommunen ønsker han ikke offentliggjort, fordi han nu har fred med væsenet, men det kan hurtigt ændre sig, fordi de er lunefulde.
Kommunen kaldte manden for en fritidslandmand, fordi han også havde et byerhverv. Men landmand er han ligegodt, fordi han opdrætter ca. 30 stk. kødkvæg.
Kommunen påstod at landmanden ikke drev landbrug med hensyn på at opnå et overskud. Landmanden modtog en forårsdag et brev fra kommunen, der meddelte at hans underskud de tre foregående år ville man ikke anerkende. Derfor skulle han betale ca. 500.000 kr. og der var vedlagt 2 indbetalingskort på 250.000 kr. Sagen kom op i det lokale skatteråd, og blev der afgjort til fordel for landmanden. De 500.000 kr. blev frafaldet af skattevæsenet.

                                 Forfulgt af Skat
Jyllandsposten bragte i begyndelse af året 2008 en artikel om erhvervsmanden C.K.M. Han blev forfulgt af en kvindelig ansat hos Skattecenter Horsens. C.K.M. har siden 1999 haft flere kontroverser med Skat og han har vundet dem alle ved retsinstanserne. Hver gang han vandt en sag rejste Uvæsenet en ny.
Den første sag fra 1999 drejede sig om, at hans konsulentfirma havde hyret en underleverandør til at løse en opgave.
Væsenet hævdede så, at C.K.M. skulle havet trukket A-skat af den ansatte hos underleverandøren. Det kostede 49.500 kr. til advokat udredning og så erkendte væsenet sin fejl. Disse penge vil Skat ikke betale fordi sagen er administrativt
afgjort.
I januar 1998 var C.K.M.'s kontorhus ødelagt af en brand. Nu krævede Væsenet skat af forsikringssummen, men reglerne siger at når hele forsikringssummen er brugt til genopbygning året efter, så skal der ikke beskattes det følgende
år. C.K.M. skaffede dokumentation for udgifterne fra håndværkere og leverandører af byggematerialer, men beviserne anerkendte Væsenet ikke. Så endte sagen i Landsskatteretten, hvor C.K.M. vandt efter syv år. Men inden da var hans skat blevet forhøjet med 760.000 kr.
Men Uvæsenets ondskabsfuldheder fortsætter. Efter den vundne skattesag rejser det en ny sag om nogle rejseudgifter.
Denne 3. sag vinder C.K.M. stort set på alle punkter i januar 2006.
De vundne sager betød at C.K.M. skulle lave nye årsregnskaber. Først fik han 99.000 kr. tilbage, men senere fik han en
ekstraskat på 185.000 kr.
C.K.M. mente at der var noget galt og udbad sig en opgørelse, som han fik, men den var ubrugelig. Han bad så sin revisor om at gennemgå regnskaberne helt tilbage fra 1998. Revisoren påpegede fejl hos Skat i både 2000 og 2001.
På et møde i efteråret 2007 erkendte Uvæsenet at have begået to tastefejl i to hver to år, der resulterede at C.K.M.'s
indtægt var forhøjet med ca. 200.000 kr.
Det er den samme kvinde i Væsenet der har rejst alle sagerne. Direktør Lars Nørding, Skattecenter Horsens, vil ikke oplyse hvem der har begået tastefejlene. Men disse personer bør afskediges. I erhvervslivet skåner man ikke ansatte der fremturer med at begå fejl.