Danmark er et af de mest skatteplagede nationer i verden. Udover en stor indkomstskat, så skal folk også af de beskattede penge betale 25% moms hver gang man køber noget.
Og hvorfor er det sådan? Det er fordi vi i Danmark har så forbandede mange offentlige ansatte. Rådhusene er fyldt op af horder af bureaukrater, der klovner løs på deres computere og udprinter papir. Papir laves af skov, de offentlige er således nogle økologiske svinebæster. Meningsløshederne stammer for en del fra politikerne, der altid er nævenyttige. De bliver pisket rundt i manegen af avisernes journalister. Og politikerne siger da: Så må vi hellere lave en lov, og så må vi hellere lave en lov, og så må vi hellere lave en lovændring osv,osv,osv.
Danmark er overfyldt med love. Jeg sad engang på et bibliotek og bladede i Karnovs lovsamling. Det var deprimerende læsning. F.eks. stod at læse: at ingen uden ministerens tilladelse måtte suge havvand op og bruge til noget (f.eks. køling af et maskinanlæg).
Jamen ministeren ejer da ikke vandet i havet, han ejer heller ikke luften, solen eller månen.
Politikernes lir omfatter meget. De elsker at snakke om børnefamilier, og rådhusenes sagsbehandlere er nævenyttige med at fjerne børn fra familier med lidt problemer. Da der ved Liseleje blev fundet et forladt barn, så havde man så travlt med at finde moderen. Hvis hun var blevet fundet, så havde sagsbehandlerne nok alligevel fjernet barnet og sat det i pleje hos en eller anden pædagogfamilie.
Her i Danmark bliver en masse initiativløse unge til pædagoger, når de ikke ved hvad de skal lave, og ikke ønsker at arbejde produktivt. Danmark var et sundere samfund i 1950-erne, hvor et fåtal af en skoleklasse kom i gymnasiet og på universitet.
  Universiteterne er storleverandører af bureaukrater til den offentlig sektor. Disse bureaukratidioter plabrer med på tidens mantraer: Vi skal være globale, vi skal være multinationale, vi skal være økologiske, vi skal være højteknologiske, vi skal være kollektive, vi skal være bla, bla, bla.
Udover pædagoger uddannes en masse  psykologer, sociologer og cand dit og cand dat og cand pjat. Universiteterne humanistiske forskningsinstitutioner formerer sig ved indavl og ukønnet knobskydning, og der forskes i alt mulig nonsens f.eks. juletraditioner, indvandring, integration, børnekultur, gerontologi, seksualperversitet, overtro, arbejdsløshed, andelskultur, arbejdsmarkedsforhold, sociologi, ungdomssløvsind, kommunalforvaltning, incontinens (tissen i sengen) osv. osv. osv.
Alle disse pjankeaktiviteter koster bare røven ud af bukserne. Hvis nogle flere var produktive kunne arbejdstiden nedsættes til 5 timer om dagen med fredag fri. (Bortset fra det, hvad skal idioterne så bruge fritiden til? De initiativløse vil nok kede sig og begynde at lave ulykker).
Men det korte af det lange er at hver produktiv i Danmark skal føde og klæde en bureaukrat. Selv arbejder jeg alle ugens syv dage uden særlig høj indtægt fordi jeg er oppe på at konkurrere med Østeuropa, Kina og Indien og deres lønninger på fra 5 til 20 kr i timen. 3F medlemmer køber sko fra Kina, biler fra Korea, skjorter og håndklæder fra Indien. Men de bliver så snyde fornærmet hvis dansk håndværk, industri og landbrug importerer noget billig arbejdskraft øst fra. Jeg har erfaring i Marbæk Industri med østarbejdere, og jeg kan sige at de stjæler ikke, men det har jeg tilfulde oplevet med dansk arbejdskraft.